tirsdag den 3. marts 2009

DVBED Koncept Katalog

Flere billeder er blevet taget af Foto-Frederik i DeLuxe Huset, denne gang af "Det Var Bare En Drøm"-crewet.
Dette skete søndag d. 2 marts (dvs i går) og det skal bestemt ikke udelukkes at Frederik kommer igen...
Her er endnu en teaser:

mandag den 23. februar 2009

Fotosession

Frederik Kastrupsen, ung og up-and-comming talent inden for foto-branchen, var i går (søndag d. 22. februar) forbi DeLuxe Huset for at tage billeder til - hold nu fast - plakat for DELUXE DANS AFSLUTNINGSSHOW SÆSON 2008/2009.

Det endelige resultat til snart blive postet her og der og allevegne, men her er en forsmag (NB: Spoiler Alert)

Taget af Lulu og redigeret af Julie Von Der Recke

Vi fik også fanget Frederik in the moment, under Lins fotografering. Check it out:



Breakbattle i teatersal

...er en titel jeg har tyv-stjålet fra Metroexpressens hjemmeside.
Ikke desto mindre er titlen meget forklarende for eventet Fine og jeg var tilskuer til, lørdag d. 21 februar: Breakshow på Folketeatret.

8 hold à tre breakere battlede sig til en hovedpræmie på 10.000 kroner i de flotte rammer på Folketeatret, hvor selve aftnen ledt igennem af skuespillerne Ole Thestrup og Maibritt Saerens som værter. Dommerpanelet bestod af danserne Sonic (bl.a. kendt som vinder af Scenen af din) og Chico samt koreografen og danseren Steen Koerner (bl.a. Nøddeknækkeren).

Og interessant var eventet bestemt. Robotdrengene lagde ud med et storslået show der efterlod publikum på grænsen mellem total stilhed som følge af ens betagelse og beundring, og samtidig i højtråbende jubel over drengenes fantastiske evne til at være.. ja, nærmest umenneskelige i deres bevægelser.
Herefter blev battlen skudt i gang, og resten af showet er der (herfra) delte meninger om. Overordnet set var det en succes, og selv os som ingen særlig relation til (eller evne indenfor) breakdance, måtte tage hatten af for talentet der blomstrede på scenen i takt med aftnens udvikling.
Som noget negativt må vi dog erkende at værterne (som var skuespillere og ikke dansere) virkede malplacerede i forhold til præsentationen heraf, og dette kunne virke en smule dræbende for showet.
Men alt i alt en fed aften der positivt nok ikke virkede som den typiske breakbattle der tidsmæssigt plejer at trække ud i evigheder, men derimod som et arrangement med et professionelt touch hvad angår både dommernes dømmen, varigheden/ventetiden og den gode stemning på scenen blandt modstanderne.

Folketeatret inden showdown

The setting

Closeup af breakeren Mark i færd med et.. øhh.. handstand?

Dommernes enstemmige valg af vinder: Light Warriors

Le grande finale


Arrangementet er noget af det første af sin slags, på den Københavnske kulturscene: kombinationen af dansearrangementer under teaterlignede forhold. Men, jeg vil personligt opfordre alle der er tilhænger af denne slags produktioner, til at holde øjne og ører åbne, for inden længe kommer Copenhagen Dance Space med et lignende udspil...

Alex optræden

Selvom showholdet i torsdags den 20. februar var i undertal i forhold til andre træningsdage, forhindrede det ikke desto mindre Lin, Monica og jeg i glade at tage imod tilbuddet om at optræde som opvarmning til Alex (kendt fra Popstars og albumene "13" og "Ta' Det Tilbage") i Nivå's ungecenter.

Her er nogle fine billeder taget af fotografen Frederik Katrupsen fra arrangementet:




torsdag den 19. februar 2009

DeLuxe Dans-EG edit. prt. 2!

Hej allesammen

Så kom endnu en onsdag endelig, hvor de fremmødte til DeLuxe Dans-EG holdet ikke holdt sig tilbage af SRO, sne eller vinterferie.
Og det var herligt.
7 piger blev det til, og med viden om, at der er yderligere tre interesserede som var forhindret af brækkede fingre og lungebetændelsen, ser jeg bestemt holdet blive til virkelighed!

Skulle der være andre interesserede, så lad ikke noget holde jer tilbage. Det er et blandings hold af piger som har forskellig danseerfaring, men hvor niveauet holdes på 'begynder/letøvet'. Der er heller ikke noget der står i vejen for, at man kan medbringe en veninde - også én der ikke går på EG.

Jeg glæder mig til at undervise de fremmødte igen, og håber på at se nogle nye ansigter iblandt dem :)

Varme hilsner,
fra Maja
xoxo


torsdag den 12. februar 2009

Bring the HEAT



Monica, Josefin og jeg tog i går til et danse-battle arrangementet under "(Bring the) HEAT"RUST, opført i samarbejde med Flow Dance Academy og DJ Typhoon.

Her kunne man stille op i kategorierne Wacking (en af de første wacking battles i Europa - den første i DK! Eva Schou fortalte kort om wacking-stilarten, og gjorde med et smil opmærksom på at i denne battle var stortset alle lignende stilarter (punking, vogueing etc.) tilladt, eftersom wacking battles i DK er sådan et nyt koncept), Hip Hop (B-Boy Blanka gjorde opmærksom på at herunder var det selvfølgelig tilladt at krumpe, locke osv.), Break, Electric Boogaloo/Boogie/Popping (...jeg er ikke helt sikker på hvad de kaldte den derinde?) og House.

Der var mange kendinge blandt deltagerne og crowdet.
Vi fik et glædeligt gensyn med Muffe (a.k.a. Mohammed) som vi kender tilbage fra danseforestillingen PULSS som Josefin var indeover, og som Maja, Monica, Lin og Anne Sofie også medvirkede i. Han gav den gas inde for wacking dicsiplinen, og selvom han påståede kun at have modtaget fem wacking timer, klarede det rigtig godt: Han blev nr. to, slået ud af danseren Dianna.
Selv samme Dianna (som jeg desværre ikke yderligere ved hvem er) vandt også Hip Hop-battlen med nød og næppe, efter at have møde Gabriella (endnu en PULSS-danser, og desuden underviser på Gaardbo) i finalen.
Det eneste kendte ansigt for os i Break-battlen var B-boy Redkid (ENDNU en PULSS-danser, med rollen som Top Dollar), som ikke nåede særlig langt, til trods for det gejlede show han levere hver gang han indtager scenen. Redkid nåede dog til finalen i house (!!! - Sidst Monica så ham, måtte hun lære ham et houset pas de bourré trin, fordi hans erfaring inden for genren ikke strakte sig så langt). Her blev han slået ud af Tine Salling, som i semi-finalen havde stået ansigt til ansigt med Sara Jordan; aftnenes højdepunkt: Det var creme de la creme inden for house genren som de to damer leverede til Ame's Rej-sang.
Stemningen havde dog i forvejen bygget sig et godt stykke derop af, da Boogie-finalen stod mellem Jeppe og Nick - kendt som robotdrengene. Jeppe vandt, skal det lige siges.

Alt i alt en fantastisk aften. Tænk at man er så priviligeret når det kommer til at kunne se battles. I midten af januar, en tilfældig torsdag aften, så Josefin, Anne Sofie og jeg én på Luux og allerede i morgen, fredag d. 13. er der én i Indre By Medborgerhus, arrangeret af danseren Regitze (deltager i gårsdagen battle i house-genren), som vælger at fejre sin fødselsdag ved at arrangere et get-together, hvor dansen er i fokus.

Nåhr jo, i går var der ikke engang nogen præmie til vinderne; man kæmpede om ren street credibity.

Det siger noget om en genuine danseglæde der florerer blandt den ellers til tider (uden at støde nogen) temmelige grove danse-branche.

Keep up the good spirit!


(flyer til arrangementet i morgen)

tirsdag den 10. februar 2009

Det Var Bare en Drøm

Mange har spurgt til og vist interesse overfor ”Det Var Bare en Drøm holdet” og dets funktion. Derfor har jeg valgt at skrive lidt om holdet og dets medvirkende..:

Som mange ved, har DeLuxe Dans stablet en forestilling på benene (Det Var Bare en Drøm”) som tager udgangspunkt i dansene og koreografierne fra afslutningsshowet sidste år samt nyt stof fra sæson 2008/2009, krydret med en historie der gør det spændende for beskueren at følge med i.

Denne forestilling har fundet sted på Helsingør Byskole og Humlebæk Skole (under foreningen ”Vild med Bevægelse”), og mange andre lignende institutioner har vist interesse for forestillingen.
De optrædende elever har meldt sig til alt efter hvem der kunne på de pågældende datoer, og dette har egentlig fungeret fint. Dog følte Josefin for at oprette et hold som bestod af de samme piger hver gang, og som derudover træner intensivt på netop showet; deres koreografier og overgange.

Auditionen til holdet fandt sted d. 14 januar, og alle fremmødte blev valgt til at gå på holdet – auditionens egentlig funktion blev derfor en hjælp til Josefin, at bedømme hvem der skulle have hvilke roller.
Det var bare en drøm holdet består af: Mathilde, Anne Sofie, Monica, Lin, Maja, Lulu, Caroline, Katrine Valentini, Cathrine Brochorst, AK, Olivia, Christiane, Emilie, Katrina, Silja og Sofie.

Rent praktisk træner holdet ca. 1-2 gang om måneden. De foregående trænings dage har fundet sted onsdag d. 28. januar og mandag d. 2. februar.

På reklame-plakaten står der om forestillingen:
”Det Var Bare en Drøm er en uhyggelig danseteater-forestilling med interaktive elementer, hvor hip-hopdans og teater-effekter leder dig igennem et inferno af følelser som kombinerer og skaber en stemning af frygt og nysgerrighed.
I en tid hvor dans er fremtrædende i alle medier, vælger DeLuxe Dans at give børn og unge muligheden for se at dans ikke blot kan udføres af alle, men også opleves og nydes af publikum.”